Chrisca Cairn's H-kuld

Chrisca Cairn's H-kuld


Chrisca Cairn's H-kuld født den 27. oktober efter DEVDHCH DKCH DECH Kaczaca's Champ of Class og Keencairn's Lilo

Hannibal, Hugo, Henry og Hector

Alle hvalpe er reserveret

Så blev vores H-kuld allerede 8 uger gamle, og om lidt rejser de alle ud til deres nye familier. 

Men I skal da ikke snydes for en lille præsentation af de fire skønne drenge.

Derfor får I her et par hovedbilleder af Hannibal (Michi), Hugo (Ponti), Henry (Terry) og Hector.

Så er det da vist blevet tid til en længe ventet opdateret på de fire drenge.

6 uger gamle er de nu, og der er rigtigt fart over feltet i hvalpegården.

Den sidste tid er gået med en masse leg både inde og i haven, samt besøg af hvalpenes nye familier. 

Her får I lidt billeder af de små. 


I denne uge rundede de fire drenge 3 uger, og der er nu begyndt at komme mere fart på de små. De er nu flyttet fra hvalpekassen over til kravlegården, hvor de har masser af plads til at udfolde sig på. 


Her er lidt billeder fra dagens hyggestund. 

Igen i denne uge får I lige et billede med vores barnebarn Saga og hvalpene.

De nåede lige at nå den søde hvalpealder, før hun atter skulle rejse hjem til Amsterdam.


Så er de fire hanner i vores H-kuld blevet 2 uger gamle. Øjnene er mere eller mindre begyndt at åbne sig hos dem alle, og der er også så småt begyndt at være mere aktivitet i hvalpekassen. 

Nu er den sjove hvalpetid kun lige rundt om hjørnet!

I denne uge har vi besøg af vores barnebarn fra Amsterdam, som også er helt forelsket i de små hvalpe. 

Den 27. oktober ankom vores længe ventede H-kuld. 4 flotte hanner efter vores dejlige Lilo. Både mor og hvalpe har klaret den første tid så fint, og hvalpene har allerede taget godt på. 


Her får I et par billeder fra mælkebaren:


De stolte forældre:

Hvalpenes stamtavle:

_________________________________________________________________________________________

Med vores hvalpe medfølger:

Stamtavle fra Dansk Kennel Klub samt købsaftale, registrering i Dansk Hunderegister,

chipmærkning, 3 x ormekur, 1. vaccination og sundhedsattest. Fodergave fra foderfirma og et ekstra kg foder, legetøj, tyggeben, halsbånd og snor. Tilbud om et gratis hvalpetrim.

 

Desuden står vi altid til rådighed i hele hundens levetid.